SKSheaderrød

Sydkystens Sejlklubs nyhedsbrev juli 2020

Efter en god start på sommeren i juni måned med temperaturer på op mod 30 grader faldt temperaturen desværre til under 20 grader ledsaget af meget vind, som holdt mange, mig selv inklusive flere dage (op til 4) i samme havn. Vejret er dog på det seneste blevet noget bedre, men stadig meget vind og ustadigt.
På Corona fronten er der sket det positive, at Danmark nu har åbnet op for det sydlige Sverige, så vi igen kan besøge vore venner i Klagshamn uden at skulle i karantæne efter hjemkomst.
Som I sikkert husker, så blev pinseturen annulleret p.g.a. Corona.
Det råder vi bod på, for i weekenden

7.- 9. august 2020

har vi besluttet at tage på fælles tur til Klagshamn.
Arrangementet følger det sædvanlige koncept. I sørger selv for maden og drikkevarerne til aftensmaden fredag og lørdag er SKS vært for, dog kun for medlemmer. Vi kan under besøget frit benytte Klagshamn Havnehus.

Tilmelding HER

af hensyn til indkøb senest onsdag den 5. august 2020.

Årets højdepunkt bliver selvfølgelig vores fødselsdag, som vi fejrer

lørdag den 19. september 2020 kl. 18.00

Af hensyn til afstands kravene for corona, har vi besluttet i lighed med sidste år at leje et telt af samme størrelse med gulv og varme.
Thomas Christiansen har igen i år lovet at levere varmen.

Det bliver igen et brag af en fest, hvor alt er inklusive:

  • Velkomst drink
  • 3 retter menu med diverse vine /øl/vand
  • Kaffe med avec cognac, rom og baileys og chokolade
  • Musiker Erik Stevns vil stå for den musikalske underholdning, såvel under middagen, som senere på aftenen, når der skal spilles op til dans.
Prisen bliver så lav som kr. 300,- alt inklusive per person og kun for medlemmer, da SKS yder et stort tilskud til festen.

Tilmelding HER

VIGTIGT: Af hensyn til arrangementets størrelse, har det vist sig nødvendigt at sætte sidste tilmelding til fredag den 28. august 2020
Detaljeret plan for weekendens øvrige aktiviteter kommer i et nyhedsbrev i august.
Til sidst vil jeg ønske jer en forhåbentlig fortsat god sommer.

Vi ses på havnen
Stig Førsting
Formand for SKS

P.S. Noter i kalenderen
Standerstrygning: Lørdag den 7. november 2020 kl. 13.00
Julefrokost: Lørdag den 28. november 2020 kl. 13.00
Der er stadig plads i vores Facebook gruppe til flere medlemmer.
Det er en lukket gruppe kun for medlemmer. Du skal på Facebook søge på
”Sydkystens Sejlklub”, hvor du som medlem kan anmode om at blive optaget.