Torsdagssejlads den 28.09.2023

Retur til oversigt

Der var ikke mindre end elleve medlemmer som deltog i vores ugentlige fælles sejlads i går. Vi startede i Kabyssen kl. 17:00 med mad til de sultne. Herefter en hurtig fordeling og denne gang lagde Michael Toft, Keld Thorhauge og Martin Mouritsen båd til, og tak for det.

Vejret var fantastisk og passede perfekt til ca. 1,5 times sejlads, hvilket resulterede i at vi kom ind i det sidste lys lige efter solnedgang. Herefter var det tid til lidt sejl og klub debat inkl. gode råd, samt en havneøl / vand til de trængende.

Vi fortsætter hver torsdag så længe vejr og lys holder og vi har både i vandet. Alle er velkomne med egen båd eller som gaster.