SKS fødselsdag

16. september 2023

Fødselsdagsfest i SKS lørdag d. 16. september 2023

Også i år bytter vi i den traditionelle kapsejlads ud med leg og konkurrencer.

Formiddagsarrangementet foregår ved Juniorhuset

Om formiddagen arrangerer vi 3 konkurrencer, hvor der til hver konkurrence naturligvis kan høstes præmier. Følgende konkurrencer kan man melde sig til på dagen:

  • Subboard-stafet i blandede hold
  • Petanque-konkurrence
  • Stigegolf-konkurrence

Om du vil deltage i konkurrencerne, stå på sidelinjen og grine af dine klubkammeraters manglende balance på vandet, heppe på petanquebanen, eller måske bare få en sludder, er helt op til dig. Men vi håber, du vil være med til en festlig formiddag, der slutter med grillede pølser samt øl og vand kl. 13.00.

Vi starter kl. 10.00 ved Juniorhuset, hvor vi laver hold til de tre konkurrencer.

Formiddagsarrangementet er gratis!

Aftenarrangement

Om aftenen skal vi feste! Kl. 18.00 åbner vi 1. salen på Kabyssen, hvor vi skal nyde Kabyssens festmenu bestående af forret, hovedret og dessert med tilhørende vine, øl og vand. Efter middagen vil der blive serveret kaffe, chokolade, cognac, rom og baileys

Senere vil det være muligt at få luftet bentøjet, hvor vi i år har arrangeret levende musik, som leveres af Erik Stevns.

Pris: 300,- pr. person alt inklusive og kun for medlemmer.

Deadline for tilmelding: 9. september 2023 kl. 24.00

Tilmelding kan ske på hjemmesiden www.sydkystenssejlklub.dk .

View full calendar