SKSheaderrød
Sydkystens Sejlklubs nyhedsbrev 11. marts 2023
Kære medlemmer,
efter en vel overstået generalforsamling, hvor der var genvalg af
2 bestyrelsesmedlemmer nemlig Søren Tipsmark og Henrik Friislund,
John Holger Sørensen havde valgt at forlade bestyrelsen og i stedet blev
Stig W. Jensen valgt (referatet kan I læse på hjemmesiden, snarest), er vi nu klar til at tage fat på de aktiviteter, som vi skitserede på generalforsamlingen.



Vi afholder påskefrokost lørdag den 8.april 2023 kl. 1300.
Påskefrokosten vil bestå af:
Kabyssens påske buffet
hertil øl / vand og snaps
herefter kaffe med avec og lidt til den søde tand.
Pris kr. 165,- per person
(frokosten er kun for medlemmer)

Tilmelding HER senest den 27. marts og betaling som sædvanlig på SKS
hjemmeside www.sydkystenssejlklub.dk.

Standerhejsningen finder sted

Lørdag den 22. april 2023 kl. 1300

med efterfølgende frokost, der er gratis og kun for medlemmer. Tilmelding HER senest 13. april.



Tirsdag den 27. april 2023 kl. 1900

har vi sejlsikkert kursus, hvor vi har besøg af Kenneth Boa, der er sejlerinstruktør i ”Sejlsikkert/Søfartsstyrelsen”. Tilmelding ikke nødvendig.



Programmet for aftenen bliver:

- Opdatering på sikkerhed til søs.
- Check af selvoppustelige redningsveste, så husk at tage jeres veste med.
- Afprøvning/affyring af nødblus og nødraketter, har I nogen hvor udløbsdatoen er
overskredet, så tag dem med.

Det første sejlerrelaterede arrangement går til

Lomma, i pinsen 27. til 29. maj 2023

Lomma er en svensk frihavn, der ligger i bugten nord for Øresundsbroen.

Dem der har en gummibåd bedes tage den med, da vi forventer at sejle en tur op ad floden til et sted, hvor vi kan spise vores medbragte frokost.
Som sædvanlig er SKS vært med drikkevarer til alle måltider. Maden medbringer I selv.
Af hensyn til indkøb er der tilmelding HER senest den 14. maj 2023.

Mere om de øvrige arrangementer i foråret i april måneds nyhedsbrev.

Vi ses på havnen

Stig Førsting
Formand for SKS

Klubaftener:
Tirsdag aften kl. 1900 er der åbent hus i SKS, hvor vi kan mødes og snakke. Der er ikke nogen dagsorden, men der vil være følgende aktiviteter:

Juniorhuset: Tirsdag Dart og Petanque.

Klubhuset på 1.sal: Torsdag knapsejllads (Elektronisk kapsejlads på Ipad eller tablet).

Øl/vand og kaffe kan købes til klubpriser.
Email Marketing Powered by MailPoet