|
|
|
Så oprandt dagen, hvor vi skulle fejre SKS fødselsdag nr. 43. Vejrudsigten havde ikke været for god, så vi var meget spændte på, om vi kunne afvikle vores formiddags-aktiviter, som planlagt. Formiddagen gik med afvikling af SKS mesterskab i padleboard, stigegolf og petanque. Der blev fundet vindere i alle discipliner. Billeder af alle vindere kan I se på SKS facebook side.
|
Efter konkurrencerne diskede John Holger op med grillstegte pølser og drikkevarer til de medlemmer, der var mødt op. Formiddagen startede og sluttede i solskin.
|
Om aftenen var der fest i klubhuset. Aktivitetsudvalget havde pyntet op på bordene. Rene fra kabyssen havde disket op med en lækker 3 retters menu.Vores musiker sørgede for den musikalske underholdning, og der var da også enkelte, der vovede sig ud på dansegulvet.
|
Billeder fra festen kan I se på SKS facebook side.
|
Sejltur til Køge fra lørdag den 1. til søndag den 2. oktober
|
Vi synes det er lidt ærgerligt, at sæsonen allerede lakker mod enden. Derfor er vi nogle stykker, der helt uofficielt har aftalt at sejle en sidste tur. Det bliver fra lørdag d. 1. til søndag d. 2. oktober, hvor vi sejler til Køge Lystbådehavn.
|
Det er ikke en traditionel arrangeret klubtur, hvor der serviceres med drikkevarer osv., men da vi tidligere på året var i Dragør, bød både Ka Vip og Spar Dame sine klubkammerater på rundvisning og drinks – vi siger det bare. Derudover har vi fået lov til at låne klubhuset af Køge sejlklub, så vi kan hygge os sammen.
|
Tilmelding er ikke nødvendig, men giv gerne et praj HER, så vi kan finde hinanden i havnen.
|
Klub-banko lørdag den 8. oktober kl. 1400 i klubhuset
|
Vi har fundet Gamle Ole (90), de to tykke damer (88) og den frække (69) frem fra gemmerne. Vi har rystet posen, spidset brikkerne og skaffet nogle gode præmier – alt vi mangler, er jeres gode selskab. Vi spiller 8 runder, og spilleplader kan købes for
|
10 kr. pr. stk. Klubben sørger naturligvis for øl, vand og kaffe.
|
Arrangementet er kun for medlemmer.
|
Standerstrygning lørdag den 05.11 kl. 1300 ved klubhuset.
|
Der vil efter standerstrygningen være gratis frokost for klubbens medlemmer. Tilmelding er ikke nødvendig.
|
Inden standerstrygningen inviterer vi alle nye medlemmer i klubben til en orientering om SKS.
|
Orienteringen vil finde sted på 1. salen af klubhuset en time før standerstrygningen d.v.s. kl. 1200.
|
Jeg skal også minde om, at vi holder julefrokost lørdag den 26.11. kl. 1300.
|
Tilmelding og nærmere information i mit næste nyhedsbrev, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.
|
Af øvrige aktiviteter kan jeg nævne, at der hver tirsdag er klubaften i juniorhuset, hvor vi spiller dart og en gang om måneden er der fællesspisning.
|
For dem der kunne tænke sig at deltage i E-sejlads Virtual Regatta Inshore, bliver det fremover om torsdagen kl. 19.00 på 1.salen i klubhuset. Jeg håber ,at se rigtig mange af Jer til vores arrangementer.
|
Stig Førsting / formand for SKS
|
|
|
|