SKSheaderrød
Sydkystens sejlklubs nyhedsbrev 10. juni 2022
Kære medlemmer.

Efter et langt efterår, vinter og et forår, hvor solen begyndte at titte frem og temperaturen nogle dage kom over 20 grader, kom vi i bededagsferien i gang med vores første sejlerarrangement som gik til Dragør. Kristi - Himmelfart turen til Limhamn blev desværre aflyst, idet kun 2 både havde tilmeldt sig.
Den traditionelle pinsetur til vores venskabshavn Klagshamn blev en succes med 9 både og 19 besætningsmedlemmer. Vejret var perfekt, vi fik gået ture i det dejlige tilhørende skovområde. Vi fik også kåret årets Klagshamn - mester i stigegolf. Det blev Martin. Billeder kan ses på Facebook. Så lad os krydse fingre for, at sommeren fortsætter med godt vejr.

Af arrangementer er der på programmet:

Torsdag den 23. juni 2022 er det Sankt Hans aften og den starter som den plejer med, at vi tænder grillen ved juniorhuset kl. 1800. Som sædvanlig medbringer I selv det kulinariske til grillen. Drikkevarer behøver I ikke at tænke på, det vil SKS som sædvanlig være vært for. Af hensyn til indkøb bedes I tilmelde Jer. Tilmelding er dog ikke en betingelse for at deltage.

Tilmelding senest
Søndag den 19. juni 2022 på
Tilmelding



Det helt præcise program for aftenen som Ishøj Kommune byder ind med er ikke kommet frem, men noget er sluppet ud.

Sankt Hans for børn:
Kl. 17.15 Børnebålet tændes
Kl. 17.30 Børneunderholdning
Kl. 18.30 Festpladsen for børnearrangementet lukker.

Sankt Hans for voksne:
Kl. 19.00 Festpladsen for voksenarrangementet åbner.
  • Borgmester Merete Amdisen holder Båltalen
  • Bålet tændes
  • Aftenen slutter med festfyrværkeri. Leveret af Strandparken I/S.
  • Det præcise program med tidspunkter vil I kunne læse på Facebook, når det foreligger.
Lørdag den 17. september 2022 har SKS fødselsdag og det bliver med aktiviteter fra morgen til sen aften. Dagen vil starte med kapsejlads, herefter serverer vi pølser og drikkevarer ved juniorhuset. Aftenen vil slutte med et brag af en fest, hvor der vil være levende musik.
Det nærmere program for dagen får I, når vi kommer tættere på fødselsdagen, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Husk at vi hver tirsdag fra kl. 17.00 spiller petanque / dart ved juniorhuset.

Til sidst en opfordring fra SKS webmaster.
Jeg vil gerne bede jer om at sende billeder fra diverse klubarrangementer, såfremt I ligger inden med disse. Det drejer sig om begivenheder fra i år til 2018. de begivenheder, hvor der mangler billeder er dem uden aktive link
https://sydkystenssejlklub.dk/sket-2022/, https://sydkystenssejlklub.dk/sket-2021/, https://sydkystenssejlklub.dk/sket-2020/, https://sydkystenssejlklub.dk/sket-2019/ og https://sydkystenssejlklub.dk/sket-2018/
Send dit bidrag til webmaster@sydkystenssejlklub.dk
Endvidere vil jeg opfordre jer til at sende billeder, af jeres oplevelser på ture/ferier til vores fotokonkurrence. Læs mere på https://sydkystenssejlklub.dk/fotokonkurrence/ og husk vinderbilledet bliver næste års motiv på medlemskortet.



Vi ses på havnen

Med venlig hilsen
Stig Førsting
Formand for Sydkystens Sejlklub







Email Marketing Powered by MailPoet