|
Sydkystens Sejlklubs nyhedsbrev 26. juni 2021
Vi har i sidste nyhedsbrev orienteret om den endelige godkendelse fra Ishøj Kommune og underskrivelse af byggekontrakten med byggefirmaet Casa-Dana.
|
Forberedelserne starter på mandag den 28. juni 2021, hvor der vil blive etableret en lukket indhegning på højre side vores klubhus.
|
Materialer til byggeriet vil ankomme tirsdag den 29. juni 2021 og blive opbevaret der.
|
Vi skal være opmærksomme på, at der sker tyverier fra byggepladser. Derfor beder vi om, at alle holder skærpet opmærksomhed på evt. mistænkelig adfærd.
|
Priserne på byggematerialer stiger og stiger og den næste stigning kommer allerede på tirsdag, så den når vi lige at undgå.
|
Der vil blive sat parkering forbudt skilte op på højre side af klubhuset, hvor parkering vil blive forbudt fra mandag morgen.
|
Hvornår selve byggeriet starter ved vi endnu ikke, idet vi først skal have etableret containere, så Kabyssen fortsat kan køre deres forretning i byggeperioden.
|
Det vil formentlig være uundgåeligt med gener som støj i byggeperioden, men jeg håber, at alle vil bære over med det, når vi tænker på, hvad der venter os, når byggeriet er færdigt.
|
Stig Førsting / formand for SKS
|
|
|
|
|