SKSheaderrød
Sydkystens sejlklubs nyhedsbrev 11. juni 2021
Kære medlemmer.

Efter et langt efterår, vinter og forår, hvor alt har været lukket pga. covid-19, ser det nu ud til, at vi kan komme i gang med vores aktiviteter. Vejret har jo ændret sig til det sommerlige. Så nu er der bestemt ingen undskyldninger for ikke at komme ud og sejle. Lad os håbe det fortsætter, så vi får en sommer ud over det normale.

Af arrangementer er der på programmet:

Onsdag den 23. juni 2021 er det Sankt Hans aften og den starter som den plejer med, at vi tænder grillen ved junior huset kl. 1800. Som sædvanlig medbringer I selv det kulinariske til grillen. Drikkevarer behøver I ikke at tænke på, det vil SKS som sædvanlig være vært for. Af hensyn til indkøb bedes

I tilmelde Jer senest
Søndag den 20. juni 2021 på
Det helt præcise program for aftenen som Ishøj Kommune byder ind med kommer her:
Sankt Hans for børn:
Kl. 17.15 Børnebålet tændes
Kl. 17.30 Børneunderholdning med Mek Pek’s Åh Abe Trio
Kl. 18.30 Festpladsen for børnearrangementet lukker.

Sankt Hans for voksne:
Kl. 19.00 Festpladsen for voksenarrangementet åbner.
Kl. 19.30 Mek Pek party band spiller musik fra de glade 70er, 80er og op til i dag.
Kl. 21.45 Borgmester Ole Bjørstorp holder båltalen
Kl. 22.00 Sankt Hans bålet tændes.
Kl. 22.15 Mek Pek Band spiller igen.
Kl. 23.10 Aftenen slutter med festfyrværkeri. Leveret af Strandparken I/S.


Begge arrangementer kræver særskilte billetter. Der er begrænset antal billetter, som er gratis og kan afhentes online via Kulturium.dk. Alle skal fremvise gyldigt coronapas og ID ved tjek-in. Der skal bæres mundbind, når du går og står.

Weekenden den 3.-4.-5. september 2021
har vi planlagt at besøge vores venner i Klagshamn. Coronaen forhindrede os desværre i at være der til pinse, men bedre sent end aldrig. Nærmere om turen, når vi kommer tættere på datoerne.

Lørdag den 18. september 2021 har SKS fødselsdag og det bliver med aktiviteter fra morgen til sen aften. Dagen vil starte med kapsejlads, herefter serverer vi pølser og drikkevarer ved juniorhuset. Aftenen vil slutte med et brag af en fest, hvor vi har lejet et stort telt og der vil være levende musik.
Det nærmere program for dagen får I, når vi kommer tættere på fødselsdagen, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Jeg skal også minde om, at SKS holder generalforsamling den 24. august 2021. Indkaldelsen skulle I have modtaget for et stykke tid siden.

Jeg glæder mig til, at vi atter kan mødes i sociale sammenhæng.

Vi ses på haven

Med venlig hilsen
Stig Førsting
Formand for Sydkystens Sejlklub